FAQ

Får jeg løn under uddannelsen under 25 år?

E du under 25 år? Aflønnes du som ordinær elev. Lønnen svarer til ca. 12.000 kr. før skat. Vil du vide mere kan du kontakte FOA

Får jeg løn under uddannelsen over 25 år med relevant erhvervserfaring?

Er du over 25 år og har du en anden uddannelse i forvejen? Kan du evt. få Voksenelevløn. Forudsætter at du er over 25 og har minimum 1 års relevant er-hvervserfaring indenfor området. Lønnen svarer til ca. 21.000 kr. før skat. Vil du vide mere kan du kontakte FOA

Får jeg løn under uddannelsen over 25 år uden uddannelse i forvejen?

Er du over 25 År og har ingen uddannelse i forvejen? Kan du måske være berettiget til Voksenlærlingeløn. Skal søges af dig selv, og skal godkendes i samarbejde med jobcenteret. Lønnen svarer til ca. 21.000 kr. før skat. Vil du vide mere kan du kontakte FOA eller Jobcenteret

Hvad med ferie under uddannelsen?

Du optjener ferie under hele din ansættelse. Ferien afvikles på fastlagte tidspunkter i løbet af så-vel skoleperioder og oplæringsperioder.

Hvorfor skal jeg søge ind på skolen?

Uddannelsen til Social-og sundhedshjælper/ Social– og sundhedsassistent er lønnede erhvervsuddannelser, hvor man både har skoleperioder og oplæringsperioder i løbet af uddannelsen. En så-kaldt vekseluddannelse. Skoleperioderne foregår på SOSU-STV i Thisted, for at deltage i uddannel-sen der, skal du have en uddannelsesaftale med skolen. Uddannelsesaftalen underskrives af dig som elev, SOSU-STV og din arbejdsgiver.

Hvordan søger jeg optagelse på Skolen?

Du kan kontakte elevkoordinatorerne på SOSU-STV Thisted. De hjælper gerne med det praktiske vedr. ansøgning om optagelse samt giver vejledning vedr. det rette studievalg.

Hvad er en motiveret ansøgning?

Hvad skal ansøgningen indeholde? Kort beskrivelse af dig selv og dine interesser. Hvordan kan det være, at du gerne vil uddanne dig indenfor faget. Tidligere arbejdssteder og uddannelsesforløb. Har du bil/ kørekort.

Hvad er et CV

Et CV – er en oversigt, der giver et hurtigt overblik over din erhvervserfaring og skoleuddannelse.

Hvilke dokumenter skal jeg medsende?

Prøvebevis fra folkeskolen og VUC, der viser, at du har bestået Dansk og Matematik på min. 02. Har du bestået et grundforløb tidligere skal du medsende dette dit GF 2 bevis. Andre relevante kursus beviser som f.eks. forflytning, førstehjælp o.lign.

Hvilke andre papirer er relevante at medsende?

Udtalelser og anbefalinger fra tidligere arbejdspladser.

Arbejdsforhold

Skal jeg arbejde i aften og nattevagt samt weekender når jeg er i oplæring? Du skal i oplæringsperioderne forvente at skulle deltage i weekendvagter og aftenvagter. Du får en arbejdsplan, som du kender 4 uger frem. Mødetiderne er ofte forskellige fra oplæringssted til oplæringssted, men som regel er den daglige arbejdstid mellem kl. 7.00-15.00. Du vil i oplærings-perioderne skulle arbejde 37 timer om ugen. Du ansættes med overenskomst indenfor FOA og kan du søge mere viden overenskomst og arbejdstidsaftale på deres hjemmeside.

Hvis jeg har særlig behov for støtte?

I forbindelse med ansættelsessamtalen, vil dine eventuelle behov synliggøres og særlige støttetil-bud kan planlægges. Det kunne f.eks. være, hvis du i tidligere skoleforløb har fået SPS. Der vil væ-re mulighed for støtte under såvel teoriperioder og i oplæringsperioderne. Dit behov for støtte vurderes sammen med SPS -koordinatoren og elevkoordinatoren på SOSU-STV. Vil du vide mere kan du tage kontakt til en Elevkoordinator på SOSU-STV

Oplæring hvor og hvordan?

Kan man ønske oplæringssted i anden kommune? Nej - Alle dine oplæringsperioder vil som udgangspunkt være placeret i Thisted Kommune. For Social-og sundhedsassistentelever kan der være oplæringsperioder på regionale oplæringssteder udenfor kommunen.

Kan man komme i oplæring i udlandet?

Ja det kan du, hvis du er Social-og sundhedsassistentelev. Hvordan og hvornår kan du søge mere viden om på www.sosu-stv.dk

Skal jeg selv søge en oplæringsplads?

Når du har fået en uddannelsesaftale og er optaget på SOSU-STV, har du en oplæringsplads under hele din uddannelse. Oplæringsperioderne tildeles af uddannelseskoordinatoren/ elevkoordinato-ren du er tilknyttet

Hvad med beklædning i oplæringsperioderne?

Når du er i oplæring vil du få uniformer. Du skal selv sørge for fodtøj. På nogen af Kommunens oplæringssteder anvendes eget tøj - mens du er i oplæring. Det betyder, at du vil få beklædnings-godtgørelse efter gældende overenskomst, hvis du er i oplæring på disse steder.

Får jeg kørselsgodtgørelse, hvis jeg benytter egen bil i oplæringsperioden i hjemmeplejen?

Du er som udgangspunkt ikke ansat med bil, hvilket betyder, at det ikke forventes at du anvender egen bil. Får du en rute i hjemmeplejen, der kræver bil - og du anvender egen bil , vil du få kørselsgodtgørelse. Når du kommer i din oplæringsperiode i hjemmeplejen aftales dette nærmere

Realkompetencevurdering - RKV - Hvad er det?

Realkompetencevurdering - RKV - Hvad er det? Det er elevkoordinatoren på SOSU-STV, der i forbindelse med din ansøgning om optagelse på ud-dannelse, udarbejder en realkompetencevurdering (RKV) Længden af dit uddannelsesforløb af-hænger af den erfaring, du har i forvejen. Er du over 25 år og vil i gang med en erhvervsuddannel-se starter dit uddannelsesforløb fremover med en Realkompetencevurdering - RKV. En RKV er en afklaring af de kompetencer, du har med dig - det kan være tidligere skolegang, arbejdserfaring og lignende.

Har jeg mulighed for at få merit?

Hvilken afkortning får jeg, hvis jeg søger SSA og har en SSH-uddannelse? Som udgangspunkt kan du, hvis du er uddannet Social-og sundhedshjælper få merit for 1. skolepe-riode og 1. oplæringsperiode på Social-og sundhedsassistentuddannelsen.

Når ansøgningen er sendt -hvad sker der så?

Udvalgte ansøgere indkaldes til en personlig samtale med uddannelseskoordinatorerne, når an-søgningsfristen er udløbet og ansøgningerne læst. Det står i stillingsopslaget hvornår ansættelses-samtalerne forventes at blive afholdt. Du vil blive indkaldt via den mail du har oplyst i din ansøg-ning.

Hvordan foregår samtalen og med hvem?

Samtalen foregår på SOSU-STV i Thisted eller på Uddannelsesteamets kontor på Thisted Rådhus. Til samtalen vil du møde to af uddannelsesteamets uddannelseskoordinatorer/ Elevkoordinator. En referent og den Uddannelseskoordinator/ Elevkoordinator der har ansvaret for det uddannelses-forløb du søger, er den du vil have ansættelsessamtalen med. Varigheden er ca. 30 minutter

Hvornår får jeg svar på om jeg tilbydes en elevplads?

Efter samtalen vurderes alle som har været til samtale, og de bedst egnede tilbydes en elevplads. Du vil til ansættelsessamtalen få besked om, hvornår du kan forvente at få svar på om du tilbydes ansættelse

Hvis du tilbydes en elevplads

Får du uddannelsesaftale med SOSU-STV og Thisted Kommune samt et ansættelsesbrev hos Thisted Kommune. Thisted Kommune er din arbejdsgiver = ansættende myndighed under hele uddannelsen. Uddannelsesaftalen underskrives af dig som elev – SOSU- skolen og din arbejdsgiver.

Hvad skal jeg selv gøre når jeg tilbydes en elevplads?

Du skal give besked om du ønsker det tilbud du har fået. Du vil til ansættelsessamtalen få besked på til hvem og hvornår.

Hvad gør jeg hvis jeg ikke bliver tilbudt en elevplads?

Det er muligt at søge om optagelse på GF 2 eller GF + på Social -og sundhedsskolen – dette bliver på ordinær SU. Når du har bestået Grundforløbet kan du søge ind på hovedforløbet til næste optagsrunde

Hvordan kan jeg øge mine muligheder for ansættelse næste gang?

Du kan frem til næste ansøgningsgrunde søge arbejde som uuddannet i f.eks. hjemmeplejen eller på et ældrecenter. På den måde arbejder du med studierelevante arbejdsopgaver, og får erfaring og kompetencer indenfor faget, som styrker din mulighed for at blive optaget

Ansøgningsrunder til Social-og sundhedsassistentuddannelsen

Der er optag til den sammenhængende Social– og sundhedsassistentuddannelse 3 gange om året. Grundforløbshold 2 (SSA GF2) med start i januar med SSA Hovedforløb i august måned Grundfor-løbshold 2 (SSA GF2) med start i juli med SSA Hovedforløb i december måned Grundforløbshold 2 (SSA GF2) med start i oktober med SSA Hovedforløb i april måned

Ansøgningsrunder til Social-og sundhedshjælperuddannelsen

Ansøgningsrunder til Social-og sundhedshjælperuddannelsen Der er optag til den sammenhængende Social– og sundhedshjælperuddannelse to gange om året. Grundforløbshold 2 (GF2) med start i januar med SSH hovedforløb i august måned. Grundforløbs-hold 2(GF 2) med start i august med SSH Hovedforløb i februar måned.

Hvis du tidligere har haft special pædagogisk støtte eller andet behov for støtte?

I forbindelse med ansættelsessamtalen, vil dine eventuelle behov synliggøres og særlige støtte tilbud kan planlægges. Det kunne f.eks. være, hvis du i tidligere skoleforløb har fået SPS. Der vil være mulighed for støtte under såvel teoriperioder og i oplæringsperioderne. Dit behov for støtte vurderes sammen med SPS -koordinatoren og elevkoordinatoren på SOSU-STV. Vil du vide mere kan du tage kontakt til en Elevkoordinator på SOSU-STV

Vent venligst