
SSH elever til sammenhængende uddannelsesforløb SSH GF 2 august 2024 og SSH hold februar 2025
Thisted Kommune søger social- og sundhedshjælperelever til sammenhængende uddannelsesforløb
SSH GF 2 august 2024 og SSH hold februar 2025
Som Social- og sundhedshjælper får du mulighed for at gøre en forskel for andre og er med til at give mennesker mere livskvalitet.
På uddannelsen lærer du:
- At arbejde professionelt og tværfagligt med omsorg og rehabilitering i forhold til mennesker med fysiske, psykiske og sociale problemer
- At udføre omsorgsopgaver, pleje og praktisk hjælp
- At udvikle dig personligt i det professionelle arbejde med mennesker
Vi tilbyder:
- En erhvervsuddannelse på 37 timer ugentligt, med løn, som indeholder både oplæringsperioder og teoriperioder.
- En skoleuddannelse, som foregår på Social- og Sundhedsskolen- STV i Thisted
- En oplæringsuddannelse, som foregår på oplæringspladser i Thisted Kommunes områdecentre og hjemmepleje.
- At du under oplæringsuddannelsen bliver fulgt af en oplæringsvejleder, du får hurtigt ansvar og bliver en del af teamet
- En erhvervsuddannelse, hvor du er ansat i Grundforløb og i Hovedforløb.
- Samlet varer dette uddannelsesforløb: Grundforløb 20 uger samt 1 år og 2 måneder på Hovedforløb Social-og sundhedshjælper.
Vi forventer, at du er:
- Personligt engageret og motiveret i hele din uddannelse
- Medansvarlig for din uddannelse, både i teori -og oplæringsperioderne
- klar til faglige og personlige udfordringer
- rummelig og tolerant i samarbejdet med andre mennesker
- mødestabil
- i stand til at forstå, tale og skrive dansk
- i besiddelse af IT-kompetencer på brugerniveau
Før du søger, skal du vide følgende:
- Er du 25 år eller derover og har du relevant erhvervserfaring fra området, kan du søge afkortning af uddannelsen. Skema til afkortning findes på Social-og sundhedsskolens hjemmeside www.sosu-stv.dk
- Er du 25 år eller derover har du et års relevant erhvervserfaring inden for de sidste 4 år, kan du søge voksenelevløn.
- Regler og hvor ansøgningsskema for Voksenelevløn findes, kan du søge vejledning om ved at kontakte en Elevkoordinator på SOSU-STV.
- Vær opmærksom på, at du også skal søge optagelse på Social-og sundhedsskolen - derfor anbefales du at tage kontakt til elevkoordinatoren på SOSU-STV inden du søger en elevplads
Ansøgningsfrist: 2.maj 2024
Ansættelsessamtaler afvikles: 29.maj 2024
Din ansøgning består af flere dele:
- Send motiveret ansøgning
- Send CV med foto
- Send relevant dokumentation – f.eks. ansøgning om voksenelevløn – uploades som pdf-fil
Yderlig information:
kontakt Elevkoordinator Lene Breumlund Kristensen
Tlf.: 23258792 mellem 8:00 -15:00 tirsdag -fredag
FAQ
Uddannelsen til Social-og sundhedshjælper/ Social– og sundhedsassistent er lønnede erhvervsuddannelser, hvor man både har skoleperioder og oplæringsperioder i løbet af uddannelsen. En såkaldt vekseluddannelse. Skoleperioderne foregår på VEVO Skolen for Velfærds- og voksenuddannelserne i Thisted, for at deltage i uddannelsen der, skal du have en uddannelsesaftale med skolen. Uddannelsesaftalen underskrives af dig som elev, VEVO og din arbejdsgiver.
Du kan kontakte elevkoordinatorerne på VEVO Skolen for Velfærds og voksenuddannelser. De hjælper gerne med vejledning omkring ansøgning om studieplads, optagelseskrav og det rette studievalg.
Realkompetencevurdering - RKV - Hvad er det? Det er elevkoordinatoren på VEVO Skolen for Velfærds-og voksen uddannelser, der i forbindelse med din ansøgning om optagelse på uddannelse, udarbejder en Realkompetencevurdering (RKV) Længden af dit uddannelsesforløb afhænger af den erfaring, du har i forvejen. Er du over 25 år og vil i gang med en erhvervsuddannelse starter dit uddannelsesforløb fremover med en Realkompetencevurdering - RKV. En RKV er en afklaring af de kompetencer, du har med dig - det kan være tidligere skolegang, arbejdserfaring og lignende.