Ansættelser til SSA-elev
Brænder du for at arbejde med mennesker? Ønsker du at arbejde med sygeplejefaglige opgaver og være en del af et tværfagligt samarbejde omkring borgeres sygdoms-, genoptrænings- og rehabiliteringsforløb?
-Så er du måske vores nye social- og sundhedsassistentelev!
Vi anbefaler at du søger en elevplads hvis:
· Du ønsker at skifte til en branche med gode job- og karrieremuligheder.
· Du har en social- og sundhedshjælperuddannelse og ønsker flere kompetencer og større ansvarsområde.
· Du har gennemført Grundforløb 2, målrettet SSA-uddannelsen.
· Du vil gerne starte på Grundforløb 2 målrettet social- og sundhedsassistentuddannelsen (SSA).
Din profil:
· Du er klar til en uddannelse, som veksler mellem skole- og praktikperioder.
· Du er positiv og imødekommende.
· Du kan lide at arbejde med komplekse borger- og patientforløb.
· Du er god til at samarbejde, og at du kan arbejde selvstændigt.
· Du er ansvarsbevidst og mødestabil.
· Du har lyst til en uddannelse indenfor sundhedssektoren.
· Du har mod på at udvikle dig fagligt og personligt.
· Du kan cykle, da flere praktiksteder har cykelruter.
· Du kan arbejde 37 timer om ugen.
· Du kan møde omklædt til kl. 07.00.
Du skal vælge os fordi:
· Vi tilbyder attraktive praktikforløb med tværfagligt samarbejde, hvor du har mulighed for at erfaringsudveksle og lære af andre elever.
· Vi tilbyder fordybelsestid en gang om ugen, her mødes SSA-elever på praktikstedet, hvor der arbejdes med refleksionsopgaver.
· Vi tilbyder praktik på en Studieunit, som består af et tværfagligt læringsmiljø, hvor elever, med borgeren i centrum, inspirerer og lærer af hinanden. Elever tager sig af helhedsplejen af borgerne under vejledning af praktikvejledere. Nøgleord er ansvar for egen læring, samarbejde, refleksion og åben vejledning.
· Som SSA-elev i Kalundborg Kommune arbejder du med forskellige målgrupper. Du vil møde borgere med forskellige kompleksiteter i Frit Valg, eller på kommunens somatiske plejecentre. Kalundborg Kommune har også 2 kompetencecentre for borgere med demens samt andre psykiske lidelser.
Økonomi
· Du får elevløn, hvis du er under 25 år.
· Du får voksenelevløn, hvis du er fyldt 25 år og har haft et års relevant fuldtidsbeskæftigelse.
· Der er mulighed for voksenlærlingeløn, hvis du er fyldt 25 år og ikke opfylder ovenstående kriterier. Det er jobcenteret i din hjemkommune som bevilliger lønnen. Kontakt derfor jobcentret for flere informationer.
Hvis du er over 25 år, og allerede er blevet optaget på SOSU-skolen, skal du huske at medsende din realkompetecenvurdering og dit uddannelsesbrev. Så er du nemlig garanteret ansættelse hos os, allerede fra Grundforløb 2. Vel at mærke hvis du er bosiddende i Kalundborg Kommune.
Men vi modtager også hjertens gerne ansøgere fra andre kommuner!
Hvis du vil vide mere:
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Heidi Edith Christensen heri@kalundborg.dk eller Jannie Hanne Madsen jhma@kalundborg.dk Du kan også læse mere om at være elev i Kalundborg Kommune lige her
Læs mere om social- og sundhedsassistentuddannelsen her: www.zbc.dk
Oplysninger til statistiske formål
Kalundborg Kommune registrerer afslag på ansøgninger med cpr.nummer på Praktikpladsen.dk Jf. §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser. Dataene er anonyme, og altså ikke synlige for hverken dig eller offentligheden.Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål, og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for IT og Læring.
Vi glæder vi os til at høre fra dig!